Organisationsudvikling

Højt sygefravær, stress og andre dårligdomme i organisationen er typiske indsatsområder for erhvervspsykologen med mange års erfaring.

Udvikling og kompetence

Min grundlæggende opskrift på organisatoriske udfordringer er: 1. Kortlægning af udfordringen, 2. Analyse og 3. Gennemførelse af de besluttede tiltag. Som konsulent bidrager jeg med at igangsætte og følge de processer, der for eksempel medfører forandringer i organisationen.

Min tilgang til stort set alle udviklingsprocesser følger principperne i Robco Consultings helt egen læringsplatform, FLASKE-modellen. Det er en effektiv model, som sikrer en langtidsholdbar læring. 

Nedenfor kan du se konkrete eksempler på udviklingsprocesser, workshops og kurser, jeg gennemfører.

Konfliktmægling, konflikthåndtering og dialogmøder

Uenighed i en organisation kan være befordrende for udviklingen, men kammer den over og bliver til en konflikt, kan det være ødelæggende. Konflikter på arbejdspladsen koster kort og godt penge – ofte mange penge, og ingen trives i konflikter. Jeg har ofte ageret konfliktmægler og skabt en win-win situation.

Stresshåndtering og reduktion af sygefravær

Stress er blevet en af tidens allerstørste syndere, og den kan have så mange årsager, at det næsten ikke nytter at opremse dem, men stress kan kortlægges og diagnosticeres og i de fleste tilfælde løses. Stresshåndtering er det enkeltområde, jeg oftest har rådgivet om igennem de senere år.

Udviklingskursus for ledere

Som leder skal du mestre en lang række discipliner. Nogle falder dig let, mens du føler dig på mere usikker grund på andre områder. Det rigtige overblik, det rette fokus. Ofte vil du få et godt udbytte af at dele din verden med mig.

Individuel eller gruppecoaching med teamprofiler

Enhver arbejdsplads har mange forskellige persontyper, som samarbejder mere eller mindre godt. Det betyder ikke, at to meget forskellige typer ikke kan arbejde sammen. Tværtimod. Til gengæld er det i de fleste tilfælde en fordel, at man får kendskab til hinandens profiler. På den måde får man en større forståelse for hinanden. Typiske forskelle i medarbejderskaren er de udadvendte (ekstroverte) kontra de mere stille, eftertænksomme typer (introverte).

Trivselstrekanter

Her ser vi på trivsel, robusthed og stresshåndtering. Trivselstrekanten omfavner hele dit liv – det professionelle, det private og det personlige liv. Her lærer du, hvordan trivselstrekanten kan hjælpe dig i dit liv.

Produktivitet

Som andet her i livet kan den gå op, og den kan gå ned. Jeg involveres naturligvis oftest, hvis den begynder at gå ned. Udfordringen skal selvfølgelig analyseres. Den kan have mange årsager. Manglende effektivitet, dårlig intern kommunikation, manglende motivation osv., men et godt sted at kigge hen til en start er kerneopgaven eller kerneydelsen. Holder I jer til kerneopgaven eller yder I lidt mere, som ikke kan aflæses i produktiviteten?

Resiliens og robusthed

Egentlig betyder de to ord det samme. I dag har begreberne fået en lidt negativ klang, fordi nogen mener, det handler om, at en medarbejderstab skal kunne holde til at yde mere og mere. Antager man en mere positiv opfattelse af begrebet, er resiliens et udtryk for en organisations evne til at kunne håndtere forandringer i en verden, hvor forandringer nærmest er blevet et livsvilkår for os alle. Jeg har hyppigt undervist i emnet.

Forandringsledelse

Disciplinen, som jeg også underviser i, flugter godt med resiliens og robusthed, men forandringsledelse er meget mere end det. Forandringer kan være alt fra besparelser over effektiviseringer, sammenlægninger, omstruktureringer og til helt nye arbejdsområder. Forandringer skal kommunikeres rigtigt og rettidigt ud i organisationen, hvis medarbejderne skal adoptere de nye forhold på den optimale måde. Jeg har undervist adskillige arbejdspladser i denne øvelse.

Psykisk arbejdsmiljø

I takt med, at stress er begyndt at fylde mere og mere som årsag til fravær på de danske arbejdspladser, begynder mange at sætte lighedstegn mellem stress og psykisk arbejdsmiljø. Men det holder ikke. Det psykiske arbejdsmiljø er meget mere end det. Det kan også handle om mobning, trusler om vold, seksuel chikane, udbrændthed og mange andre dårligdomme. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er gift for organisationen, og det skal elimineres med det samme. Jeg har arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø lige siden den dag, jeg tog min eksamen.

Hør hvad mine kunder siger

"Olu er en fremragende formidler"

Olu holdt et oplæg for 50 medarbejdere med humor og stor indsigt i både arbejdslivets og privatlivets potentialer og udfordringer. Han er faglig funderet og en fremragende formilder. Olus tilgang tager udgangspunkt i at vi er hele mennesker der skal finde trivsel og mental sundhed. Hans passion for det gode arbejdsliv smitter af og inspirerer til at arbejde med de ting, der fylder og dræner. Med konkrete eksempler og vejledninger åbnede han vores øjne for, hvor problemerne viser sig og alle de muligheder der er for aktivt at forandre eller finde accept af vilkår.

Carsten Linde Sørensen
Skoleleder, Den Kristne Friskole i Holstebro

"Olu er meget nærværende"

Olu har flere gange holdt foredrag for vores arbejdsmiljøorganisation og i vores enheder. Olu er meget vidende, nærværende og humoristisk – såvel når han holder oplæg for 30 som for en fuld sal med 250 personer. Han har beriget os med oplæg under brede temaer som godt psykisk arbejdsmiljø og social kapital samt mere ”smalle” oplæg om alene-arbejde. Olu formår at give temaerne en faglig dybde uden at det bliver for teoretisk, derfor vil jeg varmt anbefale Olu!

Lotte Holck Jensen
HR-Udviklingskonsulent i HR & Kommunikation Ringkøbing-Skjern Kommune

"Fantastisk oplægsholder"

Olu har været keynote speaker på den internationale dag, der afvikles for alle VIA uddannelsernes førsteårsstuderende. Han bidrager med gode pointer på den internationale dag, der har det interkulturelle møde som tema. Olu formidler meget kompetent, og de studerende giver rigtig gode tilbagemeldinger på hans oplæg. Han forstår at få humor og relevante gode historier flettet ind i sine oplæg. Vi anbefaler ham meget varmt som oplægsholder vedrørende emnet om det interkulturelle møde.

Anne Lise Voss
Uddannelsesleder. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Campus Holstebro

"Jeg ser altid frem til vores samarbejde"

Olu har i vores samarbejde altid repræsenteret høj faglig kvalitet og refleksion med både gennemslagskraft, tydelig og nysgerrig kommunikation og ikke mindst ordentlighed. Jeg ser altid frem til vores samarbejde og giver hermed de bedste anbefalinger.

Maria Lund Madsen
Center Leder - Lemvig Kommune

"De studerende giver meget positive tilbagemeldinger"

Vi har en del gange haft Olu som gæstelærer til undervisningen på Socialrådgiveruddannelsen, VIA University College. De seneste år har han undervist på modulet, der har fokus på organisationer, hvor han har givet et oplæg om personprofiler. Han er en kompetent formidler, der leverer fagligt relevant stof, krydret med humor og egne erfaringer. De studerende har fået brugbar viden og giver meget positive tilbagemeldinger – også en del tid efter, de har modtaget hans undervisning. Jeg kan på det varmeste anbefale Olu Robbin-Coker som oplægsholder.

Alice Fredsgaard Thams
Lektor, Cand.Psych., International vejleder VIA Socialrådgiveruddannelsen, Campus Holstebro

"Olu fremmer personalets trivsel"

Olu tager udgangspunkt i at sætte fokus på forskelligheder i teamet. Han formår at vende forskelligheder til positive og udviklende konstruktioner. Samtidig formår Olu at skabe bevidsthed i teamet om nødvendigheden af det enkelte individs plads i det faglige team.
Olu er effektiv til at definere præcise arbejdspunkter i teamet og giver den faglige og personlige sparring, der sætter den ønskede proces i gang. Han udviser menneskelig og faglig indsigt samt respekt for den enkelte og for teamet som helhed.
Den faglige bevidsthed og faglige stolthed er han i stand til at udvikle, og det skaber vilje til at sætte fokus på selve kerneopgaven og engagement hos medarbejderen.

Carsten Hornshøj Poulsen & Line Rasmussen
Institutionsleder & Arbejdsmiljørepræsentant

"Jeg vil anbefale Olu til alle virksomheder!"

Efter teambuildingen er det nu muligt at tale åbent om hinandens personligheder (styrker) internt på kontoret. Vi er blevet klar over og har fået sat ord på vores forskellige personligheder, så vi kan arbejde positivt og respektfuldt med forskellighederne. Jeg var bekymret for, om der ville komme et praktisk udbytte af teambuilding. Det kom der i høj grad, resultatet er meget brugbart efterfølgende. Jeg vil anbefale Robco Consulting til alle virksomheder, der har medarbejdere, som skal samarbejde, har brug for professionelt at få sat ord på hinandens personligheder, så de kan bruges respektfuldt og konstruktivt til gavn for virksomheden og til gavn for medarbejdernes trivsel.

Henrik Lund
Statsautoriseret revisor, Klar Revision

"Den helt rette blanding af humor, alvor, teori og eksempler"

Vi har fået et sprog og nogle modeller for og til de omstændigheder og udfordringer, som vi står i. Både kollektivt og individuelt. Før var jeg bekymret for om oplæggene ramte plet i forhold til den brede målgruppe i organisationen, men stort set alle har taget noget med sig fra de workshops/oplæg, der har været. Det har været godt at hente "kendt" hjælp ind udefra. Jeg anbefaler Olu til alle store og små organisationer og individer, der står i forandringer, pres, mistrivsel eller bare har brug for en måde at tale om arbejdsliv på. Der har været den helt rette blanding af humor, alvor, teori og eksempler hver gang.

Line Simonsen
Rektor, VUC Holstebro-Lemvig-Struer

"Vi har fået større åbenhed i teamet og tydelighed i kommunikationen"

Vi har fået større åbenhed i teamet og tydelighed i kommunikationen. Før var jeg bekymret for om han kunne få alle med, men Olu har en evne til at sætte sig i både teamets og mit sted. Vi har også fået øget bevidsthed og fokus på teamsamarbejdet. Jeg kan anbefale Olu til ethvert team der gerne vil blive bedre sammen. Han er også sjov og hyggelig.

Anja Klok Schou
Leder af Den Boligsociale Helhedsplan, Lejerbo Holstebro

 

"Jeg vil anbefale Olu til afdelinger og medarbejdergrupper"

Vi har fået redskaber til håndtering af høje følelsesmæssige krav og fokusering på forebyggelse af stress og belastningssymptomer. Jeg var bekymret for at medarbejderne ikke havde overskud til at være positivt deltagende, men Olus' evne til, at formidle og motivere deltagerne, gjorde at vi har fået et fælles sprog for at tale om de følelsesmæssige krav og værktøjer til, at arbejde med dem. Jeg vil anbefale Olu til afdelinger og medarbejdergrupper der har samme udfordring - hvor krav har været for høje i en længere periode. God fornøjelse - Vi benytter også Olu til supervision og det er rigtig god kvalitet der ydes.

Lillian Skovby Storbank
Afdelingsleder, Holstebro Kommune, Familiesektionen

"Det bedste oplæg vi har haft udefra"

Olu holdt et oplæg for studerende om samarbejde i grupper, på alle vores uddannelser Oplægget var godt - noget nogle studerende refererer til som et af de bedste oplæg udefra de har haft. Flere studerende har henvist til oplægget/workshoppen, når gruppesamarbejder har været diskuteret - deltagerne synes udbyttet var stort. En god måde at tale med de studerende som samarbejde i grupper og en bekræftelse på at det kan betale sig at arbejde med samarbejde - også hvordan konflikter undgås eller løses. Oplægget var ikke kun godt på grund af det du sagde, men rigtig meget på grund af den måde du hold oplægget på. Du giver rigtig meget af dig selv i oplægget, du er ikke bange for at bruge gode eksempler og du har en rigtig god humor som griber de studerende, og får dem til at huske oplægget i meget lang tid.

Jeanette Hedegaard Nielsen
Lektor EAMV - Erhvervsakademi Midt Vest 

"Olu har en smittende gejst og engagement"

Vi har samarbejdet med Olu i mange forskellige sammenhænge og er aldrig blevet skuffet. Olu er god til at spore sig ind på, hvad vi har brug for. Olu er en nærværende og god formidler. Der er god veksling mellem faglige input, humoristiske indslag og inddragelse.
Olu har blandt andet hjulpet med udvikling af GRUS-materiale. Det har gjort, at vi rent faktisk har fået gennemført GRUS-samtaler i flere teams i vores center. GRUS-samtalerne har været et nyttigt supplement til de mere traditionelle MUS-samtaler. GRUS-samtalen har bidraget til at identificere, hvilke udviklingspunkter, der skulle arbejdes med og hvordan - og har dermed forbedret samarbejdet og kommunikationen i de enkelte teams. Det har alt i alt haft en positiv effekt på gruppedynamikken. Jeg var bekymret om vi rent faktisk fik udarbejdet et konkret materiale, der kunne anvendes i resten af organisationen.

Kristina Soltanizadeh Krohn
Centerleder Holstebro kommune, Center for social indsats  

"Olu brænder for det"

Selve udviklingsprocessen har åbnet op for muligheden for at skabe forandring – og forandringen er mærkbar – processen har bl.a. skabt åbenhed, forståelse for forskelligheder samt en større forståelse af, hvor vigtigt det kollegiale samarbejde er, når kerneopgaven skal løses. Inden vi startede samarbejdet, var jeg bekymret for hvordan processen ville blive modtaget hos medarbejderne, idet der tidligere har været forsøgt med ekstern konsulentbistand i forhold til arbejdsmiljøet. Men det har været fantastisk at opleve en erhvervspsykolog, som brænder lige så meget som mig selv for at sætte gang i en positiv udviklingsproces – til gavn for alle. Der var muligheden for sparring under hele processen, og jeg kunne træde uden for arenaen – og observere medarbejdergrupperne. Jeg vil anbefale Robco Consulting til organisationer, som kalder på en professionel og autentisk erhvervspsykolog.

Anette Overgaard Christensen
Afdelingsleder, Lemvig Døgncenter, Labyrinten

"Jeg vil anbefale Olu til ledere, medarbejderteams og organisationer""

Olu har hjulpet med ledelses sparring samt organisationsudvikling, hvor der udarbejdes et konkret "produkt" og der arbejdes med processer på forskellige niveauer - til gavn for både den enkelte og for organisationen som helhed.

I samarbejdet var der respekt - både i tilgangen/metoden som i kontaktfladen/relationen. Viden og problemløsning var også værdsat. Med Olu er der tale om et samarbejde præget af stor empati og indlevelsesevne. Der er tale om dygtighed og kreativitet i opgaveløsningen, og tilgangen er båret af respekt med glimt i øjet.

Jeg vil anbefale Olu til den enkelte leder - til et medarbejderteam - til organisationer der skal arbejde med organisationsudvikling.

Anette Holm
Socialchef, Holstebro Kommune

Vidensdeling & blogindlæg

Covid-19 senfølger på arbejdspladsen

Covid-19 har givet adskillige danskere ubehagelige senfølger, men arbejdspladser er også blevet ramt af senfølger i kølvandet på epidemien – de tager sig bare anderledes ud. Af erhvervspsykolog, Cand. Psych. Aut. Olu Robbin-Coker, Robco Consulting. 01/10/21 Corona...

Nyhedsbrevet for ledere

Ugentlige tips til en bedre kultur & trivsel i din organisation