Covid-19 har givet adskillige danskere ubehagelige senfølger, men arbejdspladser er også blevet ramt af senfølger i kølvandet på epidemien – de tager sig bare anderledes ud.
Af erhvervspsykolog, Cand. Psych. Aut. Olu Robbin-Coker, Robco Consulting.
01/10/21
Corona pandemien har ramt os danskere forskelligt. Mange er døde, endnu flere har været meget syge, og nogle af dem døjer fortsat med senfølger efter sygdommen.
Ude på arbejdspladserne har man også været ramt, omend det har været på en anden måde. I et internationalt perspektiv har Danmark imidlertid klaret pandemien bedre end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med.
Så er der ikke grund til at fejre, at vi i Danmark kunne demonstrere høj produktivitet, selv om mange har arbejdet hjemmefra?
Jo og nej er mit svar.
Hjemmearbejdet har umiddelbart sejret med sin indbyggede fleksibilitet og det i en grad, så arbejdspladserne for alvor har fået smag for hjemmearbejdets velsignelser ved i højere eller mindre grad at fortsætte med hjemmearbejde som en mulighed for mange medarbejdere – også nu, hvor pandemien småt er ved at slippe sit tag i Danmark.
Så jo – et stykke ad vejen i hvert fald.
Mange konflikter
Men også nej, fordi pandemien, nedlukningerne og hjemmearbejdet er årsag til ikke så få senfølger ude på arbejdspladserne.
Som erhvervspsykolog har jeg aldrig tidligere haft så mange opgaver med konfliktmægling, som tilfældet har været det seneste halvandet år, hvor pandemien og hjemmearbejdet har huseret. Jeg har ikke forsket på området, men at dømme ud fra mine egne opgaver hænger mange konflikter sammen med tidligere spændinger, som forstærkes af, at man i længere perioder kun har kunnet kommunikere med hinanden på skærm og med distance. Det er svært at aflæse ansigtsudtryk ordentligt, når man sidder med to-dimensionelle billeder af hinanden, og man kan slet ikke aflæse kropssprog.
Om tendensen vil fortsætte en tid, vil tiden vise, men jeg kan godt forestille mig nye samarbejdsvanskeligheder i en periode. Medarbejdere skal pludselig til at vænne sig til hinanden i den fysiske verden. De skal genopbygge relationer, vænne sig til kompromiserne igen, genopfriske sociale spilleregler og selvfølgelig arbejdspladsens uskrevne regler. Alt i alt kan det godt være lidt af en omgang at forlade sin rolige hjemmearbejdsplads til fordel for storrumskontoret.
Stress og depression
En anden senfølge beretter forsikringsselskaber om. Et stigende antal personer har i samme periode haft behov for psykologhjælp i perioden. Hovedparten af sagerne havde baggrund i stress og depressive symptomer.
Ovennævnte er måske ikke så overraskende, for de fleste af os har behov for social støtte og fællesskabsfølelse på arbejdspladsen, hvor vi hjælper hinanden fysisk som psykisk, når det er nødvendigt, anerkender hinanden og giver hinanden konstruktiv støtte i mange situationer. For en del har ensomheden derhjemme været mere end knugende. Personligt har jeg oplevet en klient, der i ren og skær desperation brød en række corona-restriktioner bare for at overleve psykisk. Hun måtte ud af sin boble.
God positiv kontakt med kolleger er ret afgørende for trivslen på arbejdspladsen, og det hele er med til at skabe et team med en fælles mission, vision og mål. Uden denne sammenhængskraft risikerer arbejdspladsen en siloeffekt, hvor alle optimerer på sig selv uden hensyn til det overordnede mål.
Produktiviteten
Til gengæld må vi så trøste os med den høje produktivitet. Men skyldes produktiviteten øget effektivitet eller er årsagen, at vi med hjemmearbejdet har arbejdet ekstra meget?
Nogle klienter har fortalt om det grænseløse arbejde, hvor de starter tidligt med at åbne den bærbare og så fortsætter til sent om aftenen. Selv om mange kan klare mange timers arbejde, er det ikke holdbart for alle. Det er indlysende, at der er en risiko for, at man ender med overbelastning, hvis man er for dårlig til at sætte grænser for hjemmearbejdet.
Covid-19 var en prøvelse for alle, men vi er på rette vej. Vi skal blot være opmærksomme på de senfølger, pandemien har givet og vil give ude på arbejdspladserne.